Antimobbestrategi

Alle børn har ret til at være trygge og at være en del af fællesskabet. At blive mobbet, at blive udskilt fra fællesskabet er en traumatiserende oplevelse for alle uanset alder. I Vejle kommune tolererer vi ikke mobning.

 I Vejle kommune forstår vi skoler som inkluderende fællesskaber. Det betyder at der skal være plads til forskellighed. Plads til alle børn og unges forskellige interesser, kompetencer, styrker og udfordringer.

Plads til at vi ser forskellige ud, kommer med forskellige baggrunde, og lever forskelligt. Vi har samme værdi som menneske. Samme ret til at være trygge og en del af fællesskabet.

På Kirkebakkeskolen accepterer vi ikke mobning. Derfor har skolen, elevrådet og skolebestyrelsen arbejdet med denne antimobbestrategi. Målet er at løse eventuelle problemer med mobning så hurtigt som muligt, og forebygge at mobning opstår.

 På alle klassetrin skal der arbejdes forebyggende for at undgå mistrivsel og mobning. Vi anser det for et fælles ansvar mellem elever, hjemmet og medarbejderne at skabe trivsel. Sammen skal de medvirke til at løse eventuelle mobbeproblemer. 

DEFINITION PÅ MOBNING

Mobning er et gruppefænomen. Mobning forudsætter mere end blot et offer og en mobber, nemlig tilskuere eller medløbere, som mere eller mindre bevidst accepterer udstødelsen eller nedværdigelsen af et eller flere af gruppens medlemmer.

  • Mobning foregår i og omkring et gruppefællesskab både off- og online, hvor flere personer har mere eller mindre synlige og skiftende roller
  • Mobning kan være en måde at skabe et fælleskab på, når det ikke lykkes at samles i fællesskaber om andre emner / aktiviteter
  • Uanset om mobningen foregår via digitale medier eller i andre fora, kan mobbeårsagen ikke udelukkende tillægges enkelte individer
  • Mobning er det synlige tegn på, at der er en ubalance i den sociale sammenhæng barnet indgår i.

En person er mobbet, når han eller hun gentagne gange og over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra én eller flere personer. Dette kan foregå ansigt til ansigt, på sociale medier eller fx via opkald/sms´er.

Der henvises også til ”Princip for brugen af sociale medier”, der er udarbejdet af skolebestyrelsen. 

Negative handlinger som er uacceptable er f.eks.:

  • Fysisk vold, skub, slag, spark etc.
  • Trusler, hån, sårende og nedsættende bemærkninger.
  •  Der skelnes mellem øgenavne og kælenavne. Brug af øgenavne er uacceptabelt.
  • Indirekte handlinger såsom social isolation og udelukkelse fra gruppen.  


DEFINITION PÅ DRILLERI

Almindeligt drilleri er ofte af spontan karakter og kærligt ment. Drilleri er ifølge Nudansk Ordbog: "Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, at det er sjovt".

Men det er ikke sikkert, at dén drilleriet går ud over, synes det er sjovt. For nogle børn betyder drilleri ikke så meget, mens andre bliver meget kede af det.

TIL ALLE

Hvis der er tilfælde af mobning i klassen, er det et fælles anliggende for elever, forældre og voksne i klassen. Det er med andre ord et fælles ansvar at få stoppet mobningen, ligesom det er et fælles ansvar at man i fællesskab får skabt en klassekultur, hvor mobning ikke tolereres. 

TIL ELEVEN

Hvis du føler dig mobbet, må du ikke gå alene med problemet. Mobning er en ubalance i fællesskabet og det er en opgaven for alle, at stoppe det. Du skal fortælle det til en kammerat eller en voksen, som du er tryg ved. Det kan være dine venner, hjemme hvor du bor, dine klassekammerater, forældre, din kontaktlærer, en anden voksen på skolen eller til repræsentanten fra elevrådet, som har fokus på og opfordrer til, at der bliver handlet på grænseoverskridende situationer der kan foregå både off- og online.

Se evt. ”Princip for brugen af sociale medier”. 

TIL KLASSEKAMMERATERNE

Hvis du oplever, at én af dine klassekammerater bliver mobbet, har det dårligt eller er meget alene, så skal du fortælle det videre. Det kan være til en voksen på skolen eller hjemme. Men det kan også være til repræsentanten fra elevrådet, som har et særligt fokus på trivslen i klassen og at der bliver handlet på grænseoverskridende situationer der kan foregå både off- og online.

Klassen har et fælles ansvar for, at alle trives og du skal handle, selvom du ikke er involveret selv.

Du skal ikke være bange for at blive hængt ud som sladrehank, eller at mobningen bliver værre, ved at fortælle det til en voksen eller en fra elevrådet. Det er vigtigt, at vi på skolen får kendskab til problemet, så vi kan stoppe mobningen. 

TIL FORÆLDRENE

Vær opmærksom på advarselssignaler fra dit barn. Pludselige store forandringer i adfærd kan være vigtige tegn på, at noget er galt.

Følgende kan være tegn på, at dit barn bliver mobbet:

  • Barnet er ked af at skulle i skole, måske kun bestemte ugedage eller fagtimer.
  • Barnet ændrer sin rute til og fra skole eller plager om at blive kørt.
  • Barnet kommer for sent til og fra skole.
  • Barnet mister eller får ødelagt sine ting.
  • Barnet klarer sig tydeligt dårligere i skolen.
  • Barnet isolerer sig fra andre børn.
  • Barnet bliver indelukket og stopper måske med fritidsaktiviteter.
  • Barnet ønsker flere penge eller stjæler.
  • Barnet vil ikke sige, hvad der er galt.
  • Barnet bliver irritabelt, aggressivt og har uforklarlige vredesudbrud.
  • Barnet græder sig i søvn eller har mareridt.

 Hvis du føler, at dit barn bliver mobbet eller mistrives, er det vigtigt:

  • At du kontakter klasselæreren og underretter skolen om problemet
  • Eventuelt at føre dagbog over episoderne (hvem, hvad, hvor, hvornår, hvordan…)

Se evt. ”Princip for brugen af sociale medier”. 

TIL MEDARBEJDERNE

Hvis du fornemmer eller får henvendelser om at en elev mobbes, er det vigtigt:

  • At undersøge problemets omfang og alvor
  • At handle og igangsætte problemløsning
  • At du vender henvendelsen med en AKT-lærer og evt. med din afdelingsleder
  • At give og få feedback til/fra eleven/eleverne løbende
  • At give feedback til forældre i tiden efter


HANDLESTRATEGI I TILFÆLDE AF MOBNING

Mobning er en ubalance i fællesskabet, og det skal løses i et samarbejde mellem børnefællesskabet, klassens lærere/pædagoger, forældre samt evt. fagpersoner. 


Ledelsen

Ledelsen er ansvarlig for at der udarbejdes en handleplan senest 10 arbejdsdage efter, at der er konstateret problemer med det psykiske undervisningsmiljø, herunder tilfælde af mobning. Handleplanen skal indeholde konkrete tiltag om, hvordan problemerne effektivt bliver stoppet. Foranstaltningerne i handlingsplanen kan være kort – og langsigtede og kan ligge på skole -, klasse- eller individniveau. Skolen skal selv vurdere, hvilke tiltag der bedst muligt kan løse problemerne i det konkrete tilfælde.


Medarbejderne

  • Tager ansvaret for at løse ubalancen i fællesskabet på sig
  • Sikrer at eleven der bliver mobbet kommer til at tale med en medarbejder eleven har tillid til
  • Tager kontakt til offer, mobber og forældrene til disse
  • Inddrager efterfølgende det fællesskab som offer og mobber er en del af, og iværksætter handleplan som skal sikre, at der bliver arbejdet med ubalancen i fællesskabet
  • Handleplanen bør involvere hele børnefællesskabet, klassens lærere/pædagoger, forældre samt evt. fagpersoner

Løbende status og evaluering af handleplan med relevante parter.


Eleverne

  • Blive bevidst om egen rolle, og tage ansvar for egne handlinger, eller manglende handlinger
  • Finde tilbage til de værdier og den adfærd, som klassen har talt om (jf. en forebyggende indsats)


Forældre

  • Bakke op og bidrage konstruktivt til den handleplan skolen iværksætter
  • Snakke med eget barn om mobningen, om plads til forskellighed, og om hvad de selv og deres barn kan bidrage med for at genskabe balancen i fællesskabe.

 

FOREBYGGELSE OG OPFØLGNING

Sammen med mobning følger negative signaler og mangel på respekt for andre og deres værdier.

Det er vores håb, at en stor opbakning og opfølgning på de fælles spilleregler vil være med til at forebygge mobning. Man kan evt. få mere inspiration på Børns vilkårs hjemmeside.
Hver klasse og elev skal have sociale mål, der skal diskuteres og beskrives i MinUddannelse.

Skolebestyrelsen ønsker, at der er fokus på trivsel som et værn mod mobning og anbefaler:

  • At man i skolen tager emnet op i klasserne efter behov.
  • At skolen har fokus på ”Den gode pause for alle”. Herunder at der efter behov laves ”legeaftaler” for børnene i særligt indskolingen og på mellemtrinnet. (Skolens legepatrulje spiller ind i dette).
  • At en repræsentant fra skolebestyrelsen gennemgår de fælles spilleregler og denne handleplan mod mobning på første forældremøde.
  • Elever udfylder løbende trivselsundersøgelser som gennemgås på skolebestyrelsesmøder.
  • Skolebestyrelsen laver en løbende opfølgning af denne handleplan.

 

x