nget egiledyTU

‘Alle skal turde byde ind’, ‘alle skal kunne føle sig tryg til at kunne være sig selv’.

Se på mig. Hør på mig. Jeg byder ikke ind, tryghed føler jeg ikke. Og jeg eksisterer ikke her, ikke som jeg burde.

Måske ser I det ikke, måske hører I det ikke. Men mine tegn kan ikke blive tydeligere.

Jeg sidder på stolen, jeg ser ned og undgår øjenkontakt. Jeg hører intet andet end stemmen i mit hovede. Og det eneste jeg føler er angsten og smerten.

  1. Angst for at skulle lave fejl, og angst for at blive dømt af mine fejl.

I siger: ‘I skal ikke være bange for at lave fejl, vi lærer af dem.’

Og hun siger: ‘Dine fejl er ikke respektable. Dine fejl burde ikke eksistere.’  

Nogle ting er jeg en del af, og andre er jeg ikke. Hvordan ved jeg, hvad jeg er en del af og, hvad jeg ikke er en del af? Jeg er ikke blind fysisk, men psykisk er jeg blind for meget.

Ved hende er jeg altid en del af det.

Hvem skal jeg tro?

       2.    Smerten som mit indre forvolder. Smerten som forvoldes af ubeskrivelig mange ting. Ting som jeg knap kender til. Men alle forlanger jeg kender til.

Jeres øjne ser mod mine, og I forventer, jeg fortæller jer alt. Jeg ønsker, men kan ikke. I taler, men lytter ikke. I lytter, men taler ikke.

I siger: ‘Ingen skal holdes udenfor.’

Under facaden ligger virkeligheden. Virkeligheden gemmer på sandheden: Vi holdes i grupper, men vi holdes udenfor.

Mine sætninger er korte, og lange. De indeholder lidt, men meget.

Tegn kan betyde lidt, men hos os betyder tegn alt.

 

UTydelige tegn.

 

Carolina Kloster. 9. Årgang.

  

Sådan er det også at være elev, ung - ja vel egentligt at være menneske. Her får vi et modigt og ærligt indblik i, hvad der også er på spil i en verden, hvor vi skal præstere, være på, være rigtige og ikke mindst være perfekte! Det er dét lyrikken kan. Her kan alt det svære få en stemme. Og her kan tegn blive tydelige.

x