Indskrivning af kommende elever til 0.årgang 2017/2018

 

Kære forældre i Kirkebakkeskolens distrikt

Vi skriver til jer, fordi jeres barn har nået alderen, hvor det skal starte i skole til næste sommer. Selvom der er lang tid til, skal vi inden længe have besked, hvis jeres barn skal gå på Kirkebakkeskolen.

0.årgang på Kirkebakkeskolen lægger vægt på:

  • Høj faglighed
  • Fællesskab & nære relationer
  • Læringsrum for alle
  • High Care læringsmiljø
  • Engelsk fra 0. årgang
  • Elektronisk portfolio
  • Målsætning – også i børnehøjde
  • Samarbejde med eksterne samarbejdspartnere & lokalsamfundet

 

Indskrivning i Vejle Kommune foregår som digital indskrivning på www.vejle.dk/skolestart i perioden fra den 14. november 2016 til 22. januar 2017. I får adgang til indskrivning ved at benytte digital signatur eller Nem-Id. Samtidig kan I via et link tilmelde jeres barn til SFO.

Vi holder informationsaften torsdag d.15.december fra 16.00-17.30 på den store røde trappe. Her vil være et oplæg omkring Kirkebakkeskolen, mulighed for at hilse på børnehaveklasselederen og få en rundvisning på skolen.

Her på hjemmesiden kan I få et indblik i hverdagen på Kirkebakkeskolen. Her finder I bl.a. en introduktion til indskolingen, videoer og billeder fra nuværende 0.årgang og flere informationer omkring skolen.

 

Vi glæder os til, at byde jer velkommen på Kirkebakkeskolen.

 

Med venlig hilsen

Trine Verner Jensen

Skoleleder

x