Bring Your Own Device

Vejle Kommune har siden 2013 haft en strategi på IT-området, som omfatter en ordning for, at elever medbringer eget IT-udstyr. Denne ordning er blevet til bl.a. på baggrund af gode erfaringer fra Kirkebakkeskolen.

De fleste kommuner i Danmark har nu politikker for BYOD. I august 2016 er politikken i Vejle revideret i en ny it-strategi frem til 2020. Heraf fremgår det, at ordningen fortsætter, og skolerne fortsætter med at opfordre forældre til at sende it-udstyr med deres børn i skole.

Det er fortsat ikke et krav at medbringe det, men en opfordring.

På mellemtrinnet og i udskolingen er brugen af IT-udstyr et fundament for undervisningen, og vi opfordrer eleverne til at medbringe udstyr.

Skolen har fortsat mulighed for, at man kan låne udstyr, hvis man ikke selv har mulighed, hvis det man har er gået i stykker, eller hvis man af anden grund ikke medbringer selv. Eleverne i indskolingen får besked fra klassens lærere i de perioder, hvor det er gavnligt, at de medbringer udstyr.

Vi har på alle klassetrin mulighed for at låse it-udstyret inde, når eleverne forla-der klasselokalet/ikke benytter det.

Når vi taler om IT-udstyr, er egnet device, der kan medbringes til de forskellige årgange:

 

Indskoling:

Primært Ipad i perioder. Vi har en del iPads til rådighed på 0.-2. år-gang og et antal pc’er på 3. årgang. Det er naturligvis helt frivilligt, om man tænker, at ens barn kan tage vare på det.

 

Mellemtrin:

Device kan være Ipad, Chromebook, PC. De elever, der har smart-phones vil også kunne benytte disse i nogle undervisningsaktiviteter, men det er ikke noget vi forventer, og heller ikke tilstrækkeligt som primært device i den almene undervisning.

 

Udskoling:

Device kan være Chromebook eller PC. De elever, der har smart-phones vil også kunne benytte disse i nogle undervisningsaktiviteter, men det er ikke noget vi forventer, og heller ikke tilstrækkeligt som primært device i den almene undervisning.

 

Baggrunden for ordningen er dels, at det er uoverstigeligt dyrt, hvis skolerne skal have tidssvarende udstyr i det fornødne omfang. IT er jo i 2016 et fundament for den daglige undervisning. Men i takt med at eleverne også i stigende grad hjem-me har eget udstyr, er der mange fordele ved at medbringe eget udstyr, Vejle Kommune nævner f.eks.:

  • Elever passer bedre på deres eget udstyr. Skolen sørger til gengæld for sikker opbevaring i skabe og adgang til strøm.

  • Elever tager i forvejen mobiler med i skole, som de i stigende grad anvender som læringsredskaber til f.eks. informationssøgning og indholdsproduktion.

  • Eleverne skal lære at håndtere egne teknologier og blive fortrolige med dem både i og udenfor skolen.

  • Ofte har eleverne allerede en computer derhjemme og vil foretrække den frem for skolens med ar-gumentet: "Hvorfor have to, når den jeg har derhjemme passer bedre og er indrettet til mine be-hov?"

  • Skolens personale er klædt på til at skabe en undervisning, hvor elevernes udstyr udnyttes til gavn for den enkelte elevs læring.

 

På Kirkebakkeskolen har vi primært oplevet at være i konstruktiv dialog med forældre vedr. ordningen, og vi ønsker fortsat at indgå i dialog med forældre vedr. ordningen. Vi er opmærksomme på, at der kan findes mange holdninger på området, og det har vi respekt for.

 

x