Hvordan er det at være elev på Kirkebakkeskolen

Søren, 3.c

“Jeg synes, at lærerne er søde og hjælper os med at lære en masse. De giver os nogle svære opgaver. Dansk og matematik er de bedste timer, hvor vi lærer mega meget!”

“Skolen giver os en god skoledag, og vi lærer en masse ting i timerne. Jeg er selv glad for at gå på skolen, og jeg har ikke lyst til at flytte skole.”

“Engang havde vi natur/teknik, hvor vi lavede noget om kroppen og dinosaurer. Det syntes jeg var rigtig spændende. Vi lærte også om naturen. Det var en rigtig god dag.” 

 

Teresa Cats-Abildgaard, 5.a 

”Kirkebakkeskolen er en god skole, fordi vi ikke kun sidder på vores plads hele dagen. Vi kommer tit udenfor i timerne og bevæger os lidt, som f.eks. med at spille fodbold, stikbold, høvdingebold osv. I nogle af timerne vil lærerne gerne have, at vi bevæger os, så de sætter nogle poster op rundt på skolen, hvor vi løber lidt rundt og lærer noget på en sjov måde.” 

”Nogle gange kan lærerne være rigtig trælse, men de kan også hjælpe os rigtig meget. Matematikken har mange svært ved, men på den her skole er de rigtig gode til at hjælpe. Så nogle gange er det godt nok at have en lidt skrap lærer.”

”Men alligevel er lærerne jo rigtige flinke, de er alle sammen rigtige søde at være sammen med. F.eks. laver de sådan nogle møder, som skal hjælpe os og gøre os glade for at gå her.”

 

Lasse Vrang Thomsen, 5.b

”Det er en skole med gode lærer og en god undervisning. Skolen er et rigtigt godt sted at holde frikvarter, og den er også meget ren. Skolen byder også på en rigtig god kantine, hvor der kommer forskellige dagens retter hver dag.”

”I vores klasse har vi noget der hedder ugens professor. Det handler om, at alle i klassen skal vælge et emne og lave en præsentation om emnet og derefter fremlægge det for hele klassen. Det har jeg lært meget af.”

 

Lasse Christensen, 6.c

”Det, der gør mig glad i skolen er mine venner, trygheden og mulighederne for at bevæge sig. Og at se de mindre børn have det godt. Den gode udsigt til fjorden gør mig også glad, og så glæder jeg mig altid til, at skolen starter.”

”Jeg lærer mest om tirsdagen. Der har vi dansk, matematik, engelsk og tysk. I sløjd lære jeg også meget. Det er gode fag. Og så lærer jeg meget af mine fejl.”

 

Sarah Burgwald, 8.y

“Skolen er helt nyrenoveret, så derfor er der ikke nogle steder, hvor der er gamle slidte møbler og revnede vægge.”

“Vi har nogle rigtige gode lærere, der passer lige ind til det niveau og årgang, som du går på.”

“Ordblinde kan få hjælp, og alle har forståelse for, hvad det er de går igennem…”

“Skolen går meget ind for motion. Vi har en svømmehal, en gymnastiksal, en rigtig stor hal samt et stort udeareal. Vi ligger jo lige ud til skoven, og det har sine frynsegoder i biologi, idræt og andre fag.”

  

Lucas Springdorf, 9.z

“Jeg har primært lært mest i udskolingen, eftersom at niveauet bliver en del højere, og der forventes mere end i indskolingen og mellemtrinnet.”

“Jeg er glad for de fantastiske lærere, vi har og det niveau, vi er på. Og der er humor med i skoledagen.”

“Jeg synes, det er fedt at vi f.eks. har en svømmehal. Det er der ikke så mange skoler, der har. Det fedeste ved skolen er nok, at den er Hi-Tech-agtig med moderne systemer. Vi har en masse nye ting, som andre skoler ikke har: Vores røde bakker ude foran skolens indgang, glaskuplerne som eleverne kan sidde i, rundellerne som eleverne kan hænge i og så en sund og velfungerende kantine.”

 

Harry Holmbro, 9.z

“Jeg har lært mest i udskolingen. Jeg har f.eks. forelsket mig i historie, biologi, matematik og fysik. Min faglighed blev forhøjet med over 200 %, da jeg fik undervisning af de mange engagerede lærere, som underviser på et markant højere niveau i udskolingen.”

“Jeg er glad for sammenholdet mellem elever og lærere. Det giver en god og motiverende effekt på mig og forbedrer min skoledag.”

 

Amalie Sønderby, 9.y

“Vi har det godt både socialt og fagligt på skolen, men det er også noget, vi gør meget for. Vi har f.eks. lavet mange ting på tværs af årgangene, hvilket betyder, at vi som 8. og 9. klasser er nede hos de mindre klasser og hjælper dem med IT, læsning osv.”

“Jeg lærer mest, når jeg er i et godt miljø, og det har vi her på Kirkebakkeskolen. Jeg lærer mest når undervisningen er spændende og fanger min interesse. Vi havde sidste år en alternativ periode, som handlede om rap og rappens historie. Vi sluttede af med at lave et show på skolen. Det, at vi skulle gøre det i virkeligheden, var helt fantastisk. Det lærte jeg rigtig meget af.”

 

Gurak Arora, elev på Kirkebakkeskolen 2004-2011

“Jeg lærte værdien af disciplin på Kirkebakkeskolen. Hvis jeg ikke fik lavet mine ting, gik det ud over mig selv. Det lærte jeg at forstå, og det har gjort, at jeg har haft en seriøs tilgang til min skolegang på gymnasiet. Den feedback jeg fik, gjorde at jeg fik rettet op, hvor det var nødvendigt.” 

“Lærerne på Kirkebakkeskolen gav os platformen til, at vi kunne vise vores talenter. Det var op til os at præstere.” 

“Jeg var usikker på, om jeg var god nok og usikker på omgivelserne. Men det var OK at være usikker. Man lærer at værdsætte sit talent mere, når andre værdsætter det.”

x