Hvordan har vi det sammen

Michael Olesen, pædagog på Kirkebakkeskolen siden 2008

“Kirkebakkeskolen er en innovativ arbejdsplads med konstant fremdrift og med et godt kollegialt sammenhold. Her kan vi snakke med alle.”

“Vi hjælper hinanden og er fleksible og åbne for hinandens ideer. Der er frihed til selv at planlægge ud fra givne rammer, vi har medbestemmelse og giver hinanden rum og plads. OG så har vi ledelsens opbakning.”

“Jeg har mulighed for at arbejde med børnene i henholdsvis skole og SFO. Der er fokus på det hele barn, og i vores AFO-aktiviteter anvender vi mulighederne for at tage individuelle hensyn i det pædagogiske arbejde.”

 

Margit Kvinesdal, pædagog på Kirkebakkeskolen siden 2012

“Jeg er stolt af min arbejdsplads og af at være ansat på Kirkebakkeskolen. Det er et fantastisk sted at være.”

“Vi vægter ærlighed og kommunikation højt på Kirkebakkeskolen. Vi er gode til at tage fat om problemet på en hurtig og ordentlig måde. Vi evner både at være konstruktive og diplomatiske i vores samarbejde.”

 

Mette Krogholm, pædagog på Kirkebakkeskolen siden 2005

“Det er vigtigt at fremhæve, at på vores skole er vi pædagoger på lige fod med lærerne. Her er vi hele tiden i udvikling, og der er masser plads til spontanitet. Jeg er på en arbejdsplads lige efter mit hjerte.”

“Det gør mig glad, at jeg har meget stor selvbestemmelse over min arbejdsdag. Jeg har gode kollegaer, og så kan man sige tingene, som de er og kalde en skovl for en skovl og en spade for en spade…”

“Jeg er meget visuel i mit arbejde, og det er der heldigvis plads til her på skolen.”

x