Dygtige lærere til indskoling og mellemtrin

Kirkebakkeskolen mangler to dygtige lærere til indskolingen og mellemtrinnet  
Vi søger lærere, der gerne vil være en del af vores dygtige hold og som brænder for udvikling af elevernes potentialer og talenter. 
 
Med start 1. august 2018 søger vi en lærer til vores indskoling fra 1. til 3. klasse, der kan undervise i følgende/eller nogle af følgende fag: Musik, natur/teknologi, drenge-idræt, historie og matematik. Stillingen er på 37 timer ugentligt.
 
Med start 1. august 2018 søger vi en lærer (barselsvikar) til vores mellemtrin fra 4. til 6. klasse, som kan undervise i følgende eller nogle af følgende fag: Matematik, kristendom, historie og natur/teknologi. Stillingen er på 37 timer ugentligt.
 
Vær gerne tydelig i din ansøgning, hvilken stilling, du søger. 
 
Vi forventer af dig: 
Vi lægger vægt på, at du har en inkluderende og anerkendende tilgang i din lærerpraksis, og at du har lyst til at arbejde i tæt fællesskab med de øvrige teammedlemmer.  
 
Vi tilbyder dig: 
Vi indgår i selvstyrende teams, og her er ansvar og kompetencer uddelegeret i videst muligt omfang. Vi har et godt og meningsfyldt samarbejde med skolens pædagoger, og vi sammensætter ofte små teams på tværs af faglighed og kompetencer, når der er behov for det.  
Alle medarbejdere på Kirkebakkeskolen tilbydes en Mac computer og har adgang til faste forberedelsesfaciliteter. Som nyansat vil du få tildelt en mentor.  
Vi har desuden en velfungerende personaleforening, og der bliver ofte taget initiativ til forskellige sociale arrangementer i forskellig regi.  
 
Kirkebakkeskolen er en afdelingsopdelt skole med i alt ca. 750 elever og ca. 60 pædagogiske medarbejdere. Der er tilknyttet en SFO med ca. 250 børn og 2 modtageklasser. I skoleåret 2018/19 er vores fokusområder bl.a. klasserumsledelse, relationskompetence og skriftlighed. 
 
Ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst og lokal løn.  
 
Om os 
På Kirkebakkeskolen udvikler vi talent sammen. 
Vi er åbne og nysgerrige, og vi går nye veje for at finde de rigtige rammer og læringsprocesser. Vi går gerne forrest, særligt når det er områder, der er relevante for skolen, eller læringsmæssige områder, vi brænder for. Vi underviser på en ambitiøs skole med høj faglighed og faglig stolthed, og hvor vi har høje forventninger til vores elever og hinanden. Det er frugtbart, at vores egen læring og talenter kommer i spil og tænkes ind i skolens virksomhed. Vi indgår i selvstyrende teams, og her er ansvar og kompetencer uddelegeret i videst muligt omfang. På Kirkebakkeskolen udvikler vi talent sammen.  
 
Flere oplysninger 
Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte skolens kontor på telefon: 76 81 39 20 eller søge information her på skolens hjemmeside.  
 
Du er også meget velkommen til, hvis du har interesse i en af stillingerne, at kontakte Henrik Havnsgaard Christensen på mail: hhaun@vejle.dk eller tlf.: 26 14 46 77 for yderligere info.  
 
Ansøgningsfristen er 18. juni 2018.
 
Børne- og straffeattest
Vi indhenter børne- og offentlig straffeattest. 
 
Send din ansøgning 
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge linket ”Send ansøgning” nederst på siden. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag. 
 
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.  
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.  
 
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.  
 
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning og jobsøgning til din evt. partner. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.  

 

Send ansøgning

x